Vi har netop færddiggjort en ny app for Højskolernes Hus, lavet i React Native: Højskolesangbogen.
Den indeholder 600+ sange fra den blå Højskolesangbog, en af de bedst sælgende bøger i Danmark, samt andre danske sanghæfter.
Appen har fået et væld af features, bl.a. nodevisning, afspilning af melodier, forfatterregister, søgning, download af sangdata, mulighed for at bruge appen offline, og meget mere.
Højskolernes Hus ønskede en app der var mere tidssvarende, hvor de selv kunne opdatere indholdet, uden at skulle have fat i udvikleren hele tiden.
Vi lavede derfor en backend i Drupal 8, hvor alt indhold kan administreres. Nu kan selv de mindste ting i appen rettes, uden der skal uploades til Play + App Store og ventes på godkendelse fra Apple.
Appen er lavet til både små og store skærme, samt landscape og portrait orientation.
Alt i alt er Højskolesangbogen blevet en rigtig god og responsiv app, som kunden er yderst tilfreds med. Hele udviklingsprocessen har været en fornøjelse for alle parter, og vi er rigtig stolte af resultatet.
Læs mere på Højskolernes side for appen, eller hent den gratis på Google Play eller App Store.