iOS

iOS er navnet på operativsystemet, som Apple har lavet til deres mobile enheder: iPad, iPod og iPhone.

Herunder finder du diverse nyheder og artikler som vi har tagget med navnet iOS.

Krydsord.dk XL, #1 på App Store

Vi har udviklet en ny krydsordsapp for krydsord.dk, en version med større opgaver, som både kan bruges på tablets og telefoner vha. zoom.

I samme omgang programmerede vi begge kryds-apps om i React Native, hvor de før var lavet i Titanium.

Krydsord.dk XL har været udgivet i fire dage, og ligger allerede nr. 1 på Appstore's hitliste over ordspil.

Hent den gratis på Google Play og App Store

 

 

 

App til VITA Copenhagen

VITA Lighting app - app udviklet i Unity

Vi har for nyligt lavet en app for VITA Copenhagen - en augmented reality app, hvor VITA's kunder kan se og prøve produkter i eget hjem.

VITA's design team har stået for designet, og vi har stået for udviklingen af appen i Unity.

Appen er både et produktkatalog, men også et prøv-før-du-køber værktøj.

Vha. kameraet, kan man placere de forskellige lamper derhjemme, og se hvordan det ser ud inden man køber.

Til appen har vi også lavet en komplet backend, hvor VITA selv kan redigere og indsætte produkter, så appens indhold kan opdateres uden at skulle udgive en ny version af appen.

Appen kan findes på App Store og Google Play.

Ny app til krydsord.dk

Vi har lavet en app med gratis krydsord for krydsord.dk.

Appen giver adgang til 30 krydsord, og derefter får man et nyt gratis krydsord hver dag. Krydsordene er lavet så man kan løse dem når man har et ledigt øjeblik - f.eks. pause fra arbejdet.

Appen har allerede vist sig at være vældig populær. Lige nu ligger den som nr. 2 i word-kategorien på Google Play.

Vi er i fuld sving med at lave flere ting for krydsord.dk - en portal for krydsordselskere. Krydsord.dk leverer også krydsord til bl.a. BT, Jyllands-Posten og Helse.
 
Appen kan hentes gratis på Google Play og Apple's App Store
- men pas på! Den er stærkt vanedannende :)

 

App til Randers - Randers Appen

Sammen med Makers Pointe har vi lavet Randers Appen til iPhone og Android. 
"Randers I Lommen" - er sloganet - og med appen i hånden kan man se hvad der sker overalt i Randers og omegn.

Randers Appen byder på lokale nyheder, aktiviteter og en omfattende liste over butikker med tilbud, åbningstider og meget andet godt. 

Filtre og kategorier gørat man kan filtrere på butikker, aktiviteter m.v. i nærheden - så man får vist netop dét man interesserer sig for, eller leder efter. 

Man kan også finde nærmeste parkeringspladser, samt gøre brug af en masse gode tilbud, som butikkerne selv indtaster.

Læs mere om appen på randers.info!

 

App til Dansk Revision

Vi har lavet en app for Makers Pointe til Dansk Revision

Programmeringen har vi taget os af, mens Makers har stået for designet.

Appen er lavet både til iPhone og Android.

 

I appen kan man bl.a. finde følgende:

  • Kort med visning af Dansk Revisions forskellige afdelinger
  • Liste over vigtige datoer som f.eks. hvornår man skal huske at indberette moms
  • Nyheder fra Dansk Revision - trækkes fra hjemmesiden
  • Rådgivningssider, som beskriver de forskellige områder som Dansk Revision er specialiseret i
  • Kørselsregistrering, hvor man kan føre kørselsregnskab vha. GPS, samt indsende regnskabet til Dansk Revision

App til Dansk Overfladebehandling

Vi har lavet en intern app for Dansk Overfladebehandling, der holder styr på de mange vejarbejdsskilte der opstilles, når de udfører overfladearbejde i hele landet.

Appen bruger GPS, kamera m.v. til at dokumentere skilteopsætning, samt nedtagning - dette synkroniseres med en central server, så der er logs, tidspunkter og fotos for alting.

Takket være appen har DOB nu 100% styr på hvor alle skilte befinder sig, hvor længe de har stået, hvornår de skal fjernes osv. Der er nu håndgribelig dokumentation for opsatte skilte - som bl.a. kan bruges til forsikring.
 

Scan How - Ny app til personer med autisme, ADHD, m.v.

Vi har gennem det sidste halve års tid udviklet Scan How - en app til personer med autisme, ADHD og andre kognitive vanskeligheder, samt fagpersoner og forældre.

Scan How er et hjælpemiddel der giver både selvstændighed og livskvalitet til brugerne. For forældre og fagpersoner er der mange muligheder for at oprette arbejdsgange, dokumenter eller socialhistorier, som kan bestå af videoer, fotos, lydoptagelser og tekst - altsammen i samme app. 

Appen er udviklet for Unges Uddannelsescenter og er bl.a. sponseret af Canon og Sofiefonden.

Læs videre for mere information omkring appen, features og hvordan den fungerer i praksis.

Karate-app til Android og iOS: Kata

Vi har lavet endnu en app for Visuelt Design kaldet Kata - selvfølgelig både til iOS og Android.

Kata henvender sig til karateudøvere og andre interesserede.
Appen gør det bl.a. muligt at se videoer der viser de forskellige Kata (karateøvelser), og hvordan man udfører dem. 

Yderligere muligheder og features:

  • Oprette, redigere og slette Kata'er.
  • Holde styr på hvor mange gange man har trænet hver Kata.
  • Markere Kata'er som favoritter
  • Vise vilkårlige (random) Kata'er og vilkårlige favoritter.

Kata kan findes på Google Play og Apple's App Store.

Grammatik - læringsspil til børn - 0.til 4. klasse

For Visuelt Design har vi lavet et tablet-baseret indlæringsspil der er målrettet børnehaveklasser til og med 4. klasse.

Opgaverne baserer sig på originale og populære "hæfteopgaver", som nu med denne app, er trådt ind i den digitale tidsalder. Eleverne kan nu lære grammatik på en ny og spændende måde.

Eleverne har selv mulighed for at rette opgaverne ved tryk på en knap og belønnes med 3 stjerner såfremt alt er korrekt - en god motivator for at spille videre for eleven, og en nem og hurtig indikator for underviseren, om hvordan eleven har klaret sig.

Grammatik kan hentes og prøves på Google Play eller Apple's Appstore. Snart kommer der også opgaver til 5. - 8. klasse, samt opgaver til voksne. Mere info om forfatterne, platformen m.v., kan findes på http://grammatik-lige-til.dk

Sider

Abonnér på RSS - iOS